Udebleven graviditet skaber stress og stress skader fertiliteten

Da jeg til Yoga for fertilitet forleden spurgte de 15 kvinder, der er på forløbet, hvor mange, der følte sig stresset pga. udebleven graviditet eller fertilitetsbehandling, rakte alle hånden op. Uden undtagelse.  

Det er megastressende at ville være gravid og så ikke lige blive det. Faktisk siger man, at det er lige så stressende at være i fertilitetsbehandling, som det er at være kritisk syg.

Så er det ekstra nedslående at læse, at stress faktisk skader fertiliteten. Det har et amerikansk forskningsforsøg for nyligt bevist.

I et forsøg, har forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences  fundet ud af, at kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 % mindre chance for at undfange i den cyklus end i en måned, de ikke føler sig stressede. Du kan læse mere om forsøget her.

Er det ikke paradoksalt? Stress skader fertiliteten og fertilitetsbehandling forårsager stress. Det er noget af et ’catch 22’

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at reducere stress. Yoga er én af dem.

Til Yoga for fertilitet laver vi  øvelser, der fremmer kroppens naturlige fertilitet ved eksempelvis at øge blodtilførslen til livmoderen. Men endnu vigtigere: vi arbejder med stressreducerende teknikker, der hjælper dig med at være til stede i din krop og bevare forstanden, mens du arbejder på at blive gravid. Også når det er udfordrende at være dig.

På holdet møder du andre kvinder, der ligesom dig gerne vil være gravide. Der plejer at komme alt fra kvinder, der der ønsker at forberede kroppen på en sund graviditet til kvinder, der har været gennem flere fertilitetsbehandlinger - alle er velkomne.

Lyder det som noget for dig? Du kan tilmelde dig næste hold lige her.

stress+fertilitet (1).png

Stress skader fertiliteten og fertilitetsbehandling giver stress...

Previous
Previous

Når vi deler vores fertilitetshistorie med hinanden

Next
Next

Nytår - tak for Yoga for fertilitet i 2016 og velkommen fertilitetsmentoring i 2017