Om mig

Jeg hedder Thilde, og jeg er compassion- og mindfulnesslærer (MBSR), yogalærer og samtalepartner (coach, familierådgiver og snart psykoterapeut MPF).

Jeg er også Cand. mag., og har arbejdet med kommunikation på forskellige bureauer og i sundhedsvæsenet.

Ud over at være selvstændig med yogaforløb, retreats og samtaler, er jeg ekstern underviser på Aarhus Universitet, hvor jeg underviser i mindfulness (Mindfulnessbaseret stressreduktion - MBSR) og compassion (Træning i compassion) på Dansk Center for Mindfulness ved Klinisk medicin. Derudover er jeg gennemgående underviser på uddannelsen i Compassion til professionelle ved AUCetera.

Jeg arbejder med afsæt i compassion og mindfulness som praksisser, der giver os mulighed for at være til stede i det liv, vi faktisk står i – også når det gør ondt.
Min tilgang er emotionsfokuseret og bygger på nærvær, tryghed og modet til at mærke det, der bevæger sig i os, før vi forsøger at forstå eller ændre det.


Samtalerne handler om at skabe kontakt – både til det, du står i, og til den del af dig, der stadig er i stand til at stå midt i det.

Min praksis rummer både dig, der søger ro og støtte, og dig, der står midt i livets store omvæltninger – fra fertilitetsbehandling og forældreskab til krise, tab og alt det, der forandrer os.


Her er der plads til det sårbare og det stærke, det spirituelle og det praktiske, det knuste og det håbefulde.


Det arbejder jeg ud fra

 

Kroppen og sindet hænger sammen. Har du det svært det ene sted, kan du mærke det, det andet.

Jeg arbejder ud fra en tro på, at du selv har svarene inden i dig. Det er blot min opgave at hjælpe dig med at kaste lys på de områder, du endnu ikke har oplyst. Oftest gør jeg det via spørgsmål - andre gange kan en meditation være gavnlig - hvis du er åben for det. Via meditation kan du få kontakt til andre dele af dig, end dit hoved og din logik. Jeg er inspireret af mindfulness (MBSR), der lærer os at være med det der er uden at trække vores forventninger ned over øjeblikket og af Acceptance and Commitment Therapy, der lærer os at rumme svære tanker og følelser i stedet for at skubbe dem væk eller lade dem få krammet på os.

Ingen af os kommer gennem livet uden at opleve smerte og ubehag. Men der er stor forskel på, hvordan vi forholder os til smerten og ubehaget, og nogle gange kan vi få så travlt med, at holde ubehaget væk, at smerten ligger i selve modstanden og de undvigelser, vi hele tiden må lave for at dulme. Det kræver enorme mængder energi.

Lad os sammen arbejde på at få frigivet noget af den energi, så du kan være i livet, som det er lige nu - fra øjeblik til øjeblik. Det giver mulighed for at træde ud af den vanemæssige tænkning og de hæmmende overbevisninger til fordel for et bevidst ikke-dømmende nærvær, som gør det muligt at møde livet - glæde såvel som sorg - med større medfølelse og forståelse.

Når jeg underviser i yoga og mindfulness, og når jeg har 1:1-samtaler trækker tit på min baggrund i kommunikation og gør meget ud af at bruge billeder og levende beskrivelser eller poesi.

Jeg tror på, at vi er her for at yde et særligt bidrag, som kun vi kan yde og for at lære en særlig lektion. Situationer og omstændigheder i vores liv er alle elementer og guides til at føre os tættere på vores egen sandhed. Mine sessioner kan således godt få et lille bitte stænk spiritualitet, yogafilosofi eller buddhistisk psykologi, men gerne den helt-nede-på-jorden-agtige slags.

Min fornemste opgave er at møde dig der, hvor du er og støtte dig på rejsen derhen, hvor du er allermest dig.

Har du lyst til at arbejde med mig, eller har du spørgsmål, som kan være med til at afklare, om jeg er den rette for dig, så vil jeg elske at høre fra dig.

 
fertilitetscoach.jpg
 
Du er lige som jeg havde håbet på. Varm, har givet plads og respekteret hvor man lige er. Man kan forholde sig til dine historier.
— V.H
Jeg har fået en større ro og accept midt i al kaos - både fysisk og mentalt. En følelse af tryghed ved at være en del af en gruppe, som går gennem det samme som en selv.
— T.H

CURRICULUM VITAE

Familierådgiver

Blackbird Institute 2023-2025

Compassion-underviser (TIC)

Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness, 2021-2022

Mindfulnesslærer (MBSR)
Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness, 2019-2020

Fertility Yoga Teacher Training
Yoga Gro, United Kingdom, 2018

Fertilitetsfremmende øvelsesterapi

Mojzisova-metoden, Anne Marie Jensen, Sund Fertilitet, 2018

Yin yogalærer, Trine Hedegaard, Yogini Yoga, 2018

Pregnancy Yoga Teacher Training, Uma Dinsmore-Tuli, Wombyoga, Portugal 2017

Stresshåndtering og mindfulness, Manning Inspire, 2017

Life coach, Manning Inspire 2017

Business coach, Manning Inspire 2017

Fertility Yoga Teacher Training, Sue Dumais, Family Passages 2015

Senses Hot Yoga Sequence Training, Senses 2014

 

Woman Yoga Therapy Intensive Teacher Training, Uma Dinsmore-Tuli, Yogamudra 2014

Mindfulness for yogalærere, Sattva Yoga 2013

Agama Yoga 1st Level Intensive Course Week 3, Tribe Yoga, Austria 2013

Yin Yoga Immersion, Mari Nordstrøm, Sattva 2013

Course on Modern Ayurveda, Dr Sanjay Pisharodi, Purnayoga, Copenhagen University 2013

Restorative Yoga Therapeutics Teacher Training, Bo Forbes, Yogazensation 2013

Ashtanga Adjustment Workshop, David Swenson, Yogamudra 2013

Hot Yoga Teacher Training Course, SenseS 2012

200 hours Ashtanga Vinyasa Teacher Training, Tribe Yoga, India 2011

Cand. Mag. i Æstetik og kultur, Aarhus Universitet, 2008

BA. i kommunikation, Aalborg Universitet, 2006