Kære pårørende til én, der prøver på at blive gravid

Hvis du har fået tilsendt et link til denne side af én, du holder af, så er det måske, fordi hun (eller han, men jeg skriver hun, da bogen, listen her stammer fra er henvendt til kvinder, der gerne vil være gravide) lige nu er i en svær situation og har brug for, at du ved lidt om, hvordan du bedst forholder dig til hende. Måske kender du allerede til den situation, hun er i, og hvis du ikke helt ved, hvordan du skal forholde dig, så er det fuldt forståeligt. Måske kan du finde lidt hjælp og inspiration her.

Vi mennesker har en tendens til at ville fikse alt det, der er svært – eller fjerne smerten fra dem, der er kede af det. Derfor ender vi som regel med at give en masse gode råd eller nedtone problemstillingen for at få smerten til at forsvinde. Men der er ikke noget, du kan sige, der fikser problemet. Og det ved din kære godt. Hun forventer ikke, at du løser hendes problem eller får smerten til at forsvinde. Men hun har måske brug for, at du bare er der for hende.

 Når man prøver på at blive gravid, og særligt hvis man er i fertilitetsbehandling, så er alting omskifteligt, så hvor din kære måske den ene dag er fuld af håb og gerne vil dele, så kan hun den næste være følsom og ked af det. Og hvis hun også får kunstige hormoner, som man ofte gør, når man er i fertilitetsbehandling, så kan hendes følelser være ekstra forstærket.

 Derfor vil jeg råde dig til at spørge hende om, hvad hun har brug for fra dig. Hvis hun ikke selv fortæller dig, hvad hun gerne vil tale om, så er det måske, fordi det er svært, og det ændrer sig hele tiden, så spørg hende.

Den ene dag siger hun måske: “Det gider jeg ikke tale om – jeg skal nok sige til, når der er noget nyt at fortælle”, men næste gang I ses, har hun måske brug for at fortælle dig om alt det, der rører sig i hende. Vær klar over, at to dage ikke nødvendigvis er ens. Og det er to kvinder selvfølgelig heller ikke, så det er måske ikke alle rådene nedenfor, der gælder din kære. Men har hun bedt dig læse dem, er der måske noget om det.

Det her skal du ikke gøre eller sige

Prøv ikke at fikse det

Der er intet, du kan sige, der fikser problemet eller gør det mindre smertefuldt, og det forventer din kære heller ikke.

 Begræns de gode råd

Hun gør alt, hvad hun kan for at blive gravid. Og hun kender til alle anvisninger fra ernæringsterapeuter, fertilitetslæger og akupunktører. Prøv, om du kan begrænse dig til kun at give gode råd, når hun selv beder om ét. Gode råd kan nogle gange få os til at føle, at vi ikke selv gør nok – og det er lige til at blive stresset af. Hvis du har hørt om noget, der forøger kvinders chancer for at blive gravide, så hold det for dig selv, medmindre du bliver spurgt.

 Hold igen med andres succeshistorier

Selvom du fortæller historien om nogle, der endelig blev gravide efter en lang kamp, fordi du gerne vil skabe håb, så opfattes det ikke altid sådan. Det kan være svært at høre om andres graviditet, når man selv kæmper. Og fordi det lykkedes for din mosters veninde, er det ikke sikkert, det samme virker for hende, der har bedt dig læse det her.

 Spørg ikke, mens der er andre til stede

Lad din kære bestemme, hvem der skal indvies i hendes situation, og tal kun om det, når I kan være fortrolige.

 Fortæl ikke noget videre

Gå ud fra, at alt, I taler om, er fortroligt, medmindre du får andet at vide. Har du brug for at dele det med andre, så spørg, om det er o.k., før du gør det. Det er sårbart at have svært ved at blive gravid, og måske vil din kære ikke stemples som hende den barnløse i omgangskredsen eller i familien.

 “Måske skulle du bare slappe lidt af og tænke på noget andet”

Nej. Hvis man har prøvet på at blive gravid i et stykke tid, tænker man på det hele tiden. H e l e  t i d e n. Og er man i behandling, bliver man konstant mindet om det ved næste pille eller indsprøjtning, scanning, undersøgelse, graviditetstest eller blodprøve. Det er umuligt ikke at tænke på det og bare slappe af. Så nej. Foreslå ikke det.

 Fortæl ikke, hvor irriterende dine egne børn er for at trøste

Det er meget muligt, at det ikke er en dans på roser at have børn, men det har din kære ikke brug for at høre. Der er ikke noget i hele verden, hun ønsker sig højere end børn. Og du skal i øvrigt heller ikke tilbyde hende at låne hende dine.

 Negliger det ikke

Det er naturligt at have et behov for at sige: “Det skal nok gå” for at indgyde håb, men det er ikke altid, det opfattes efter hensigten. Det er rigtig godt, at du tror på, at det nok skal lykkes, men din kære har ingen garantier for, at det gør.

 Find ikke på alternativer

Det er sjældent, at nogen, der prøver på at blive gravid, bliver glad for at høre, at der er alternative måder at få børn på – medmindre det er de overvejelser, de er nået til. Lad være med at foreslå adoption, rugemor i udlandet eller æg- eller sæddonation, medmindre hun fortæller, at det er dér, hun er.

Sig det her i stedet 

“Jeg er ked af, at du skal igennem det her”

Forsøg ikke at sætte dig i din kæres sted, men fortæl blot, at du er ked af, at hun gennemgår noget svært – og at du håber sammen med hende.

 “Hvad har du brug for fra mig?”

Spørg til, hvad du kan gøre – ikke om du kan gøre noget. Kom eventuelt selv med konkrete bud: Skal jeg køre dig til fertilitetsklinikken? Skal jeg komme forbi med mad, når du har fået taget æg ud? Måske får du et nej, men måske bliver du bedt om en skulder at græde ud ved, et lift eller noget helt andet.

 “Vi du gerne have, at jeg spørger, eller vil du helst ikke tale om det lige nu?”

Det kan ændre sig fra gang til gang eller fra cyklus til cyklus. Giver hun ikke selv udtryk for, hvor meget og hvor lidt hun har behov for at tale om det, så spørg. Og lad det være hendes behov for at dele og ikke din nysgerrighed, der er styrende for jeres samtaler.

 “Hvordan foregår fertilitetsbehandling?”

Hvis hun er i behandling, kan du spørge hende, hvad det indebærer. Nogle gange kan det være befriende at tale om noget helt konkret. Vær oprigtigt interesseret, og lyt.

 Giv plads til sorgen

Når man står med en negativ test efter en fertilitetsbehandling eller en cyklus, hvor man har prøvet derhjemme, er det naturligt at føle sorg. Selvom man har mistet noget, der aldrig rigtigt var. Men det var drømmene og håbet til gengæld, og lige når det er blevet slukket, kan det være benhårdt. Giv plads til sorgen.

 “Hvad er så næste skridt?”

Når du synes, det føles rigtigt, kan du hjælpe hende til at finde motivationen og håbet igen ved at spørge til, hvad næste skridt er. Den her er tricky – føl dig frem, og spørg ikke for hurtigt efter en mislykket fertilitetsbehandling.

 Undgå misforståede hensyn

Ekskluder ikke din kære fra barnedåb, barselsbesøg eller baby showers, men spørg hende på tomandshånd, hvad hun har lyst til – og respekter, hvis hun i en periode ikke deltager.

 Annoncer din egen graviditet på tomandshånd

Er du selv kvinde i den fødedygtige alder, kan du være vis på, at din kære frygter den dag, du kommer og fortæller hende om din egen graviditet. Fortæl det på tomandshånd – aldrig mens der er andre til stede. Nogle foretrækker endda at få nyheden over en sms, så de kan komme sig alene og finde styrken til at blive glad på dine vegne, inden I ses. Din kære bliver ikke ked af, at du skal have et barn, men det minder hende om, at hun endnu ikke selv har et, og det kan gøre frygteligt ondt.

 Tag presset af

Er du forælder eller tæt familie, så har du ganske givet også dine egne håb og drømme om at få et barnebarn eller en niece eller en nevø. Det ved din kære godt, og du behøver ikke skjule det. Men lad hende vide, at du elsker hende lige højt, hvad enten det sker eller ej. Lad hende ikke føle sig presset til at skulle opfylde dine drømme og ambitioner også – hun har nok i sine egne.

 Og mens jeg har din opmærksomhed, skal vi så ikke aftale, at vi holder op med at spørge nogen, om de ikke snart skal til at have nogle børn? Tak.

Ovenstående er et uddrag fra min bog FRUGTBAR. Den kan du finde her.