Sådan bruger du forløbet

Du har med det samme adgang til alle moduler, så du kan springe mellem dem, som du har lyst til. Du kan se videoerne og høre lydfilerne lige så tit du vil. Og det vil være oplagt at vende tilbage til dem igen og igen.

Spørg din læge

Forløbet kan føles af gravide, der er sunde og raske. Er der noget i din graviditet der er særlig - ud over at den måske er opnået via fertilitetsbehandling eller efter tab (som jo i virkeligheden ikke er så særligt), så spørg din læge eller jordemoder, om der er noget, du skal være særig opmærksom på. Men forløbet er designet til, at du kan passe ekstra meget på dig selv, så du kommer ikke ud for øvelser, der bliver dig i risiko for at gøre skade på dig selv eller din graviditet.

Du kan starte med at gennemgå næste modul, hvor du lærer om alle dos and don’ts, når du er gravid, så du ved, hvordan du bedst passer på dig selv.

Tidlig graviditet

Er du sprunget på forløbet helt i den allertidligste start af din graviditet, skal du selvfølgelig starte med at lave øvelserne i modulet til tidlig graviditet, men ellers kan du sagtens springe frem og tilbage.

Måske har du kvalme og træthed i starten af din graviditet. Så behøver du selvfølgelig ikke lave yoga. Så kan du i stedet lytte til meditationer eller læse teksterne. Der er et par helt blide yogasessioner, du kan bruge, når kroppen mangler energi.

Gentagne graviditetstab

Har du lidt af gentagne graviditetstab, vil jeg anbefale dig at bruge den session, der hedder Mojzisovas øvelsesterapi. Øvelserne har via forskning vist sig gavnlige for kvinder, der ikke har haft svært ved at opnå graviditet, men som har været så uheldige at miste tidligt - mange gange. Se om du kan lave øvelserne i programmet hver anden dag indtil uge 12. Er du gravid for første gang eller har du oplevet et enkelt graviditetstab er det desværre ikke sådan, at øvelserne kan forhindre graviditetstab, men de kan altså have en effekt, hvis der er noget i kroppen, der forhindrer, at graviditeten udvikler sig. Du kan læse mere om det i selve modulet.

Dagbog

Undervejs i forløbet har jeg indsat opfordringer til dagbogsskrivning.

Det har jeg fordi det her er en særlig tid, hvor det kan være svært at komme til stede i kroppen og følelserne, men hvor det, at du skriver det ned, måske kan hjælpe. Dagbogsskrivningen er først og fremmest et værktøj til at vende opmærksomheden indad og mærke hvordan, du har det og engang imellem også til at arnbejde med dit mindset eller dit tankemylder, hvis du oplever at disse udfordrer dig. Det er selvfølgelig også en mulighed for at have et minde fra denne her særlige tid - og når jeg skriver det, så kan jeg godt forstå, hvsi det slræmmer dig. For hvad nu hvis du ikke helt selv tror på det endnu? Er det så ikke bare endnu mere sårbart at have en dagbog og et minde fra denne her tid? Og jinxer du ikke bare det hele ved at skrive?

Det tror jeg ikke, du gør. Lige meget hvad der kommer til at ske herfra, er denne her tid special. Lad det første skridt i at turde være gravid være at turde åbne en dagbog og bare skrive fra hjertet. Måske køber du en smuk papirdagbog til formålet eller måske laver du et dokument på din computer eller en note i din telefon til formålet. Hvordan end du gør, så tag dig tid til at besvare de små spørgsmål, du finder i hvert modul. De er den del af din praksis i at vende opmærksomheden lidt indad og finde stabilitet og ro dér i en måske turbolent tid.

Start med dette:

I dag er jeg taknemmelig for:

I det her øjeblik føler jeg mig:

Stop med at google

Der er en ting, jeg gerne vil bede dig om. For din egen skyld. 

Stop med at google.

Der er ikke en eneste historie derude, der er helt ligesom din. Og der findes ikke det svar, du leder efter. Det er tomme kalorier. Når jeg med en klient kigger på de underliggende grunde til de trigger-happy google-fingre, er det ofte følelsen af isolation, der får dem til tasterne. Vi vil bare så gerne bekræftes i, at der er andre, der har prøvet det her. At der er andre, der har haft denne her følelse - det her symptom.  Og at de nu har et barn. 

Men når du googler bliver du også opmærksom på alle mulige hæslige ting, du slet ikke vidste fandtes. Og de kan nemt få overtaget i en allerede bekymret hjerne.

Find et netværk i stedet. Ræk ud. Og søg den faglige viden på sundhed.dk, eller endnu bedre - kontakt din læge eller dine jordemoder, hvis du oplever symptomer, der bekymrer dig.

Dit åndedræt

Din første øvelse er en mindful vejrtrækningsøvelse, hvor du lærer at trække vejret lidt dybere, end du måske plejer - med fuld opmærksomhed.

Dit åndedræt hænger uløseligt sammen med, hvordan du har det. Det er blandt andet via åndedrættet, at vi optager det, som yogier kalder prana. Prana kan oversættes til livsenergi – det er opladning af kroppens batterier.

Vi trækker vejret, hvad enten vi er opmærksomme på det eller ej, så det kan måske synes banalt at fokusere på åndedrættet. Men åndedrættet er en stor del af vores livsenergi, og uden åndedrættet eksisterer vi ikke. Vi indtager denne verden med en indånding og tager herfra efter en sidste udånding – og imellem de to trækker vi vejret ca. 20.000 gange hver eneste dag.

Dit åndedræt har en vigtig forbindelse til dit følelsesliv. De fleste har prø­ vet at sidde med tilbageholdt åndedræt, når nogen fortæller en utrolig hi­ storie, eller holde vejret, hvis man får et chok.

Når vi bliver stressede, kan et af de første symptomer være, at åndedræt­ tet bliver overfladisk og hurtigt og sidder højt oppe i brystet. Det hurtige, overfladiske åndedræt kan øge vores hjerterytme og blodtryk og få hjernen op i gear. En hurtig vejrtrækning er en besked til nervesystemet om at gøre sig klar til kamp. På samme måde kan den dybe vejrtrækning eller vejr­ trækningsøvelser få hjerterytme og blodtryk til at finde sit normale leje.

I yogaen bruger vi åndedrættets kraft i Pranayama – åndedrætsøvelser, hvor vi træner kroppen til at tage dybe indåndinger og øge dens kapacitet

til at optage mere prana – livsenergi. Pranayama kan oversættes til noget i retning af forlængelse af åndedræt eller livsenergi.

Åndedrættet hænger også uløseligt sammen med vores emotionelle ba­ lance. Trækker du ikke vejret fuldt og dybt, kan du blive mere angstfyldt eller deprimeret, mens den dybe vejrtrækning kan hjælpe dig med at ba­ lancere dine følelser.39 Pranayama stimulerer vores vagus­nerve, som er en del af det parasympatiske nervesystem, og øger antallet af neurotrans­mittere i hjernen, hvilket kan dæmpe angstfølelser.

Når vi trækker vejret så langt ned i lungerne, at maven bevæger sig (abdomi­ nal­diaphragmatic ventilation), og mavemusklerne er afslappede, får vi mere ilt ud i blodet. Det øger cirkulationen til hjernen og til kroppens muskler. Via denne vejrtrækning fortæller vi også nervesystemet og amygdala, at der ikke er fare på færde lige nu, så the relaxation response kan aktiveres og reducere kroppens stressniveau. Og det er den type vejrtrækning, nedenståene video præsenterer dig for.

God fornøjelse.

Mindfdul vejrtrækning

Slip forventningerne til den perfekte graviditet

Når man har kæmpet for at opnå sin graviditet - eller når man her været der før og prøvet hvor ulykkeligt, det er at miste. Så er det ikke sikkert, man er gravid på samme måde, om dem, der ikke har været igennem en lang ørkenvanding. Og det er ok.

Har du forventinger om, at din graviditet skal være glad og bekymringsfri, så får du svært ved ikke at slå dig selv oven i hovedet over ikke at nyde det nok eller ikke være sådan en almoderlig gudinde, der glow'er.

Slip forventningerne.

Har du kæmpet for at nå hertil, så er det klart, du møder din graviditet fra et sårbart sted, hvor du ved, at livet er skrøbeligt. Det synes jeg faktisk er et rigtigt fint sted.

Download Podcast her