FIND RO PÅ DIN VEJ MOD GRAVIDITET

Erstat stress og bekymringer med ro og en tro på, at det nok skal lykkes

14 dage med meditation, vejrtrækning og reflektion

[Intropris: 299,-]

 

Hvis du har prøvet på at blive gravid i et stykke tid ved du, hvor stressende det er at vente på de to streger. Og er du i fertilitetsbehandling, kender du måske til opslidende hormonbehandlinger efterfuldt af 2 ugers venten med nerverne udenpå tøjet. Måske kender du til håbløshed, tankemylder, søvnløse nætter og regulær stress.

Faktisk siger man, at fertilitetsbehandling er ligeså stressende som at være syg med kræft. Og så er det jo bare så paradoksalt og uretfærdigt, at undersøgelser viser, at vores chance for at blive gravid daler med 40%, når vi er stressede.

Dette onlineforløb hjælper dig med at finde ro og reducere dit stressniveau, mens du gennemgår fertilitetsbehandling eller forsøger at blive naturligt gravid.

Via meditationer og refleksioner lærer du at slippe tankemylderet og være til stede i nuet i stedet for at leve i 14 dages intervaller eller måske i veninders graviditeter. Du får nemme, daglige guides til at reducere dit stressniveau og leve med bevidst nærvær.

Gennem forløbet får du også værktøjer og inspiration til at udvikle et positivt mindset ift. at blive gravid og til at acceptere den situation, du er i lige nu - uden at du slipper håbet.

Alt i alt har forløbet til formål at skabe ro i en hektisk tid, hvor der er mange ubekendte.

Du får hver dag i 14 dage en mail med et ca. 10 minutters lydklip med en meditation, en yoga nidra (yogisk søvn) en refleksionsøvelse eller en vejrtrækningsøvelse. Du kan høre din lydfil, når du vil og igen og igen. Det hele lander direkte i din indbakke med overskuelige (og diskrete) titler i emnefeltet, så du nemt kan finde det igen:

[Dag 1] Find ro: Velkommen

[Dag 2] Find ro: Introduktion til mindfulness

- og så fremdeles.

Du skal ikke gøre andet end at afsætte 10 minutter hver dag til at lytte til din øvelse.

Forløbet varer 14 dage, men du bestemer selv, hvornår, du starter. Måske lader du det følge de første 14 dage af din cyklus, eller måske lader du det være din støtte under de to ugers venten. Du bestemmer - og du kan høre øvelserne igen og igen.

Du ejer selv lydfilerne, og du kan downloade dem på din computer, så du kan lytte til dem igen og igen - når det passer dig.


Find ro på din vej mod graviditet er til dig, som gerne vil:

- Nedsætte dit stressniveau for måske at forøge chancen for at blive gravid

- Opbygge selvomsorg i en svær tid

- Lære nemme meditationsteknikker - uden hokus pokus

- Slutte fred med din hårdtprøvede krop

- Erstatte stress og bekymringer med en tro på, at det nok skal lykkes

- Slippe tankemylderet og få din nattesøvn tilbage

- Blive bevidst om hæmmende overbevisninger og erstatte dem med tillid til din krop

- Erstatte bekymringer med ro

Lige nu - og kun indtil 21.11.17 - kan du få adgang til betaudgaven til kun 299,-. Herefter stiger prisen til 499,-



Thilde Vesterby

thildeonlineforløb

Jeg hedder Thilde, og jeg er yoga- og meditationslærer og life coach. Og så er jeg tidligere ufrivillig barnløs. Det tog mig tre år - og 14 forskellige fertilitetsbehandlinger at få min søn, og nu arbejder jeg med at støtte andre kvinder i samme situation - via yoga, stressreduktion og coaching. 


Indhold i Find ro på din vej mod graviditet

Forløbet består af 14 emails. De er alle forskellige, de indeholder alle en lydfil på ca. 10 minutter,  og de har følgende temaer:

[Dag 1] Mærk din vejrtrækning: lær at guide din vejrtræking ned i kroppen, så kroppen aktiverer afslapningsresponsen.

[Dag 2] Introduktion til mindfulness: en blid indføring i, hvad mindfulness er, så du kan begynde at øve dig i at være til stede med fuldt nærvær.

[Dag 3] Ud af hovedet og ned i kroppen: du styrer desværre ikke selv, hvornår du bliver gravid, så lad opmærksomheden slippe hovedet og bekymringerne og få den ned i kroppen i stedet for.

[Dag 4] Overbevisninger: krop og sind hænger sammen: dét vi tænker på er dét, vi giver energi. Du bliver via øvelsen opmærksom på, hvad du giver din energi.

[Dag 5] Dit manta: skab dit eget mantra for at skabe tillid i stedet for negative overbevisninger.

[Dag 6] Meditation med dit mantra: lær at meditere med dit eget mantra.

[Dag 7] Kropsscanning: reducer kroppens stressniveau ved at komme tilstede i kroppen.

[Dag 8] Mindfulness: øv dig i at være tilstede i nuet, find en pause, lidt ro og reducer stress.

[Dag 9] Det yogiske åndedræt: træk vejret som en yogi og reducer stresshormonerne i kroppen.

[Dag 10] Yoga nidra: så et lille frø i din underbevidsthed.

[Dag 11] Du er nok: få en tro på, at du er god nok, som du er, selvom du endnu ikke skubber rundt med en barnevogn.

[Dag 12] Mindfulness: vær tilstede med alt det der er uden at dømme.

[Dag 13] Mindfulness til de svære følelser: en øvelse i at være med alle følelser og give slip.

[Dag 14] Accept: en øvelse i at acceptere det, du ikke kan ændre og fortsætte med at handle på din drøm om at blive mor.


Hør en lydbid

Her kan du høre en lille bid af øvelsen fra Find ro - [Dag 5]. Den handler om at blive opmærksom på alle de ting, vi går og siger til os selv og vores krop, når den ikke gør, som vi synes, den skal. Alt det, vi slå os selv oven i hovedet med eller sender energi til. Lyt til filen for også at se, om du overhovedet kan holde min stemme ud. Den kommer du jo til at høre meget til de næste 14 dage :)